Sydjysk Online Grand Prix
For at fylde det store skak-tomrum, der jo også er en konsekvens af Corona-krisen, er Fredericia Skakforening, Skakklubbens Evans (Vejle) og Skakklubben Springeren (Kolding) gået sammen for at arrangere en Grand Prix serie af ialt 8 lynturneringer, der afvikles ugentligt, online efter SGP forbillede.
Du kan læse mere om arrangementet her.
Serien lagde fra land lørdag den 25. april med 27 lystige skakspillere, og løjerne fortsætter altså de næste 7 lørdage.
Turneringsformen er Covid19-fri og åben for alle medlemmer fra Sydjysk Hovedkreds. Der er derfor potentiale for flere deltagere. Lad dig gerne smitte af konceptet – og vær med de kommende lørdage. Alle afdelinger starter præcis kl. 15:00