SydGrandPrix hurtigskak i Varde
Lørdag den 3. februar var Varde Skakklub arrangør af 6. afdeling af denne sæsons SGP-serie. At der er lang vej fra Vojens til Varde afholdt ikke Jesper Kallesen fra – som eneste repræsentant fra Vojens Skakklub – at deltage. Der var tilmeldt i alt 48 til turneringen, der blev vundet af FM Johnni Veng (Esbjerg Skakforening) foran klubkammeraten Ole Bønnelykke og med Kim Skaanning på 3.-pladsen.
Jesper Kallesen var placeret i en sammenlagt 2.-3. klasse med i alt 10 spillere, og han klarede sig ganske udmærket med i alt 5 point og en præmieplacering som nr. 2. Se turneringstabellerne med resultater og stillinger her.
SGP-finalestævnet arrangeres af Esbjerg Skakforening lørdag den 24. februar. Invitation og tilmelding her.