Skakundervisning
07-06-2016
Sommerskak i Haderslev 2016
Skak i Haderslev – bliv bedre til at flytte brikker.
Sommerskakken er både for begyndere der skal lære spillet eller komme lidt bedre i gang og for let øvede, der har spillet skak i ½-1 år . Alle skoleelever (fra 7 år) kan deltage – uanset hvor de bor.
Sted:
Sct. Severin Skole, Moltrupvej 1a, 6100 Haderslev
Tid:
Mandag den 4. juli 2016 kl. 9-15
Tirsdag den 5. juli 2016 kl. 9-15
Onsdag den 6. juli 2016 kl. 9-15
Pris: 50 kr. i alt for alle 3 dage
Tilmelding (senest mandag den 27. juni 2016):
Brug den elektroniske tilmeldingsblanket
Programmet
veksler mellem undervisning, opgaver og især praktisk skak og små turneringer. Undervejs er der pauser, så du også kan lege og røre dig. Med et tilstrækkeligt antal deltagere bliver skakspillerne inddelt i 2 styrkegrupper, så alle får størst muligt udbytte.
A- Gruppen – Begyndere
for begyndere, der gerne vil lære spillet eller som kun kender grundreglerne. Vægten er lagt på at komme i gang med at spille skak. Du lærer skakspillets regler, hvordan man kan stille styrkerne smart op og nogle taktiske tricks. Læs mere her
B- Gruppen – Let øvede
for børn, der har lært at spille skak og har spillet i mindst ½-1 år. Du lærer mange flere af spillets finesser, som gør det sjovere at spille skak. Læs mere her
Har du spørgsmål vedrørende sommerskakken, kan du kontakte:
Kai Bjørnskov, E-mail: kaicb@yahoo.dk, Telefon: 7453 2185 eller 2990 6359
Holger Hovgård, E-mail: holgerhovgaard@yahoo.dk, Telefon: 2299 0412
Karl Posselt, E-mail: posseltkarl@gmail.com, Telefon: 7454 3423 eller 2392 0369
Sommerskak i Haderslev 2016 er arrangeret af:
Haderslev Skoleskak, Haderslev Skakklub og Vojens Skakklub
07-05-2015
Sommerferieskak 2015
Skak i Haderslev – bliv bedre til at flytte brikker.
For dig, der kan lide at spille skak – eller som gerne vil lære det.
Vi lærer dig reglerne, hvis du ikke kender dem i forvejen. Og du kan hurtigt blive bedre til skak ved at træne sammen med de andre.
Dagens program veksler mellem undervisning, opgaver og naturligvis praktisk skak og små turneringer. Undervejs er der pauser, så du også kan lege og røre dig.
Tid: 29.-30. juni og 1.-2. juli 2015, alle dage kl. 9-15
Sted: Sct. Severin Skole Moltrupvej 1A, 6100 Haderslev.
Aldersgruppe:
Fra ca. 7 år. Forældre må gerne være med.
Deltagerbetaling:
50 kr. for 2 dage, 100 kr. for alle 4 dage
Deltagerne skal medbringe:
Madpakke
Tilmelding:
Du kan tilmelde dig til sommerskak i enten 2 eller 4 dage.
Tilmeldingsfrist:
Helst senest tirsdag den 23. juni 2015
Læs meget mere om, hvad du kan lære ved at være med til sommerskak her, hvor du også finder et elektronisk tilmeldingsskema.
Du kan også læse de korte facts om sommerferieskak på arrangementskalenderen KultuNaut
Læs mere om Vojens Skakklub her
Læs mere om Haderslev Skakklub her
08-01-2015
Skoleskakkens spil-side er nu klar til tablets og smartphones – NB Play-siden kræver password/medlemskab af Dansk Skole Skak.
På Play! kan du spille ‘bondeskak’, ‘de tapre officerer’, komme på highscoren og meget mere. Nu er siden også brugbar fra tablets og smartphones, som de fleste har lige ved hånden – næsten hele tiden.
Der ligger mange overvejelser bag spillene, der naturligvis tager udgangspunkt i skakspillet, men også i matematikbogen SKAK+MAT, som en del lærere og pædagoger anvender i undervisningen i skolen. SKAK + MAT er en opgavebog i matematik for 1. – 2. klasse med skak som metode
På Play! arbejder man med begreber som række, linje, vandret, lodret, skråt, diagonalt, frem, tilbage, baglinje, midten, halvvejs og kvadrater. Man lærer også om strategi, hvor der hele tiden skal overvejes muligheder og løses problemer, fx “hvordan redder jeg mit tårn?” eller “hvordan vinder jeg den bonde?”. I den proces bliver brugeren hele tiden bedre til at strukturere sine tanker og koncentrere sig.
29-05-2014
Sommerferieskak 2014
Skak i Haderslev og Vojens – bliv bedre til at flytte brikker.
For dig, der kan lide at spille skak – eller som gerne vil lære det.
Vi lærer dig reglerne, hvis du ikke kender dem i forvejen. Og du kan hurtigt blive bedre til skak ved at træne sammen med de andre.
Dagens program veksler mellem undervisning, opgaver og naturligvis praktisk skak og små turneringer. Undervejs er der pauser, så du også kan lege og røre dig.
Tid og sted:
4.-5. august 2014, kl. 9-15: Huset, Danmarksgade 8, 6500 Vojens
6.-7. august 2014, kl. 9-15: Sct. Severin Skole (Indgang A, 2. sal) Moltrupvej 1A, 6100 Haderslev.
Aldersgruppe:
Fra ca. 7 år. Forældre må gerne være med.
Deltagerbetaling:
50 kr. for 2 dage, 100 kr. for alle 4 dage
Deltagerne skal medbringe:
Madpakke
Tilmelding:
Du kan tilmelde dig til sommerskak i enten 2 eller 4 dage.
Tilmeldingsfrist:
Helst senest fredag den 28. juli 2014
Tilmelding skal ske til:
Kai Bjørnskov, Birkevej 28. 6100 Haderslev.
E-mail/tlf.: kai@skoleskak.dk / 7453 2185 eller 2990 6359
eller Karl Posselt, Skjoldsvænge 6, 6500 Vojens
E-mail/tlf.: vojensskakklub@gmail.com / 7454 3423 eller 2392 0369
Du kan også læse om sommerferieskak på arrangementskalenderen KultuNaut
Læs mere om Vojens Skakklub her
Læs mere om Haderslev Skakklub her
————————————————
På Dansk Skole Skaks hjemmeside er der en masse sjove udfordringer, der gør dig bedre til at spille skak. Skoleskak.dk/spil er udviklet af Poul Rewitz for Dansk Skoleskak.
Prøv at klikke på ikonerne nedenfor.
Skakskolen
Der er også masser af stof til at lære mere om at spille skak på Skakskolen
Lær skak med norsk tv
Den norske pendant til Danmarks Radio/TV (NRK) har en skoleskakside. Blandt meget andet ligger her 16 udmærkede instruktionsvideoer og og lige så mange videoer med skakopgaver, der henvender sig til skoleskakspillere.
For skoleskakken i Norge er det guld værd at have en rollemodel som Magnus Carlsen. Det gør pludselig skakken til et tilløbsstykke – se f.eks. her.