Sejr, remis og nederlag
Sådan blev resultaterne af Vojens-deltagernes anstrengelser i 2. runde af Løgumkloster Byturnering.
Benny Christensen holdt ikke skansen ret længe i sit parti mod Hans Valdemar Hansen – én af favoritterne til årets bymesterskab. Han opgav efter at være kommet bagud med 2 bønder i en håbløs stilling uden modspil.
Karl Posselt mødte med Sort Karsten H. Jensen (Tønder). Karl begik en potentielt katastrofal åbningsfejl i træk 5, men heldigvis blev den ikke udnyttet af modstanderen. Derefter blev det et meget lige parti. Sluttelig skaffede Karl sig en merbonde, men i en stilling med uligefarvede Løbere var det umuligt at opnå mere end remis.
Morten Jessen spillede et koncentreret parti og skaffede sig 2 merbønder og en ganske sikker sejr, selv om modstanderen forsvarede sig godt.
Status efter 2 runder er, at Hans Valdemar er alene i spidsen med 2 points, mens Karsten og Karl begge har 1½ points.
Hertil skal dog lægges, at ratingfavoritten Helge Andersen (Tønder) har 1 point + et udsat parti fra første runde.