Så er vi klar til at tage hul på efterårets klubturnering.
Der spilles følgende mandage: 07-09, 14-09, 21-09, 28-09, 05-10, 19-10, 26-10, 09-11 og 23-11-2026.
Rundestart kl. 19.30, men andet kan aftales med modstanderen.
Der spilles i en samlet gruppe, alle mod alle.
Der spilles en afsluttet klubturnering inden jul og en tilsvarende efter jul.
Klubmester 2027 bliver den spiller, der sammenlagt klarer sig bedst i de 2 turneringer.
Turneringen rates ikke.
Betænkningstid: 45 min pr. spiller + 15 sek/træk til hele partiet. Det er et kompromis, som jeg håber, alle deltagere kan leve med.
Deltagelse er gratis for medlemmer af Vojens Skakklub.
Præmier: Der er præmie til de 2 bedst placerede.
Turneringsleder: Karl Posselt, 2392 0369 eller vojensskakklub@gmail.com.
Husk at melde afbud i god tid, hvis du er forhindret – og vær med til at få alle partier afviklet, selv om turneringsplanen er lidt stram.
God fornøjelse med turneringen!

