Klubturneringen – 4. runde er lagt
Mandag i efterårsferien var reserveret til afvikling af udsatte partier fra klubturneringen. Der blev spillet 3 partier med følgende resultater:
Mogens K. Larsson – Kresten Beck 1-0
Ole Harbo – Vibeke Møller 1-0
Jesper Brogaard-Radoor – Karl Posselt 0-1
I det sidste parti var der utvivlsomt mere i det for Jesper.
Karl spillede ikke præcist nok i åbningen, kom derfor bagefter i udvikling og måtte i hele partiet slås med en noget indeklemt stilling. Jesper kendte imidlertid ikke sin besøgelsestid og endte med at blive sat skakmat i en stilling med 3 bønder for en let officer. Ikke helt retfærdigt.
Parringerne til 4. runde, hvor der foreløbig er afbud fra Marc Hurkmans og Mogens Larsson, kan ses her. Runden spilles den 25. oktober.