Klubturneringen
Resultater fra 5. runde af klubturneringen:
Flaviu-Viorel Stoica | Mogens K. Larsson | 0-1 |
Emil Baltzer | Benny Christensen | ½-½ |
Ole Harbo | Jesper Kallesen | 0-1 |
Oleksandr Pershuta | Marc Hurkmans | 0-1 |
Anatolii Pershuta | Morten Jessen | 1-0 |
Vibeke Møller | Jan-Henning Friz | 0-1 |
Jacob Ettrup Lauridsen | Kresten Beck | ½-½ |
En runde med jævnbyrdige og interessante partier. Vibeke mangler endnu at få rigtig fat, men spillede udmærket, indtil en fejl fik det til at gå hurtigt ned ad bakke. Sådan var det også med Oleksandr, der spillede sig til gode chancer i partiet mod Marc, men så kostede et fejltræk en officer og partiet. Jacob fik et fint resultat ved at spille lige op med Kresten. Anatolii satsede som sædvanligt på angreb og materiel uligevægt. Denne gang mod Morten, og denne gang med succes. Flaviu spillede et langt og lige parti mod Mogens. I en materielt lige stilling gav en lille unøjagtighed Mogens mulighed for at spille på gevinst, og den blev udnyttet. Ole spillede igen et godt parti. Denne gang mod en koncentreret Jesper, der til sidst skaffede sig en afgørende fribonde og vandt partiet.
Finn fik et gratis point, fordi Ejvind har måttet trække sig fra turneringen. Aftenens “vildeste” var dysten mellem Emil og Benny. Den endte med remis efter 4 timers spil. Det var ikke i sig selv nogen sensation, men i ca. 1½ time spillede Emil med under 1 minut tilbage på uret. Han nød således godt af 30 sekunders bonus efter hvert træk og begik ingen fejl trods tidspresset. Benny klemte på for at få et helt point og havde også chancen undervejs, men til sidst endte det med uligefarvede Løbere, og selv om Emil var en bonde nede, kæmpede han sig til en stensikker remis. En flot præstation, og Emil er stadig ubesejret i turneringen – på andenpladsen efter Mogens.
Alle partier er afviklet, og tabellen med resultater, stilling og parringer til 6. runde kan ses her.
