Klar til 4. runde af klubturneringen
I går aftes var klublokalerne lidt tyndt besat – af flere grunde. Der var afbud, og nogle klubturneringspartier var afviklet forud. Derfor var der medlemmer, der holdt fri. Der blev dog spillet et par turneringspartier. Oleksandr Pershuta vandt over Vibeke Møller og Karl Posselt vandt over Emil Jensen.
Desuden var der gæster på besøg i klubben, idet Jesper Kallesen spillede et parti mod Erik
Pontoppidan (Evans) som led i Fredericia Byturnering (se foto nedenfor). Jesper vandt i øvrigt det meget jævnbyrdige parti!
2 udsatte klubturneringspartier resterer, men de har ikke udsigt til at blive spillet før næste “hængepartiaften” den 16. oktober. Næste runde spilles på mandag (9. oktober), og rundelægningen kan findes på Dansk Skak Unions turneringsside her.