Fuld spænding til det sidste!
Der blev heldigvis kæmpet helt indtil vejs ende i gårsdagens sidste parti i klubturneringen.
Hans-Henrik Vognsen spillede Hvid mod Benny Christensen, og udgangspunktet var klart: Hans-Henrik skulle gå efter en sejr. Andre resultater ville betyde, at Benny blev “alene-vinder” af klubturneringen. Længe bevægede partiet sig næppe over remisgrænsen, men til sidst åbnede en lille fejl fra Bennys side alligevel for, at Hans-Henrik for alvor kunne spille på gevinst. Det gjorde han, og missionen lykkedes!
Resultatet betyder, at ikke færre end 4 spillere slutter i toppen med hver 5 point. Efter korrektionsberegning er Benny dog fortsat et mulehår foran de øvrige – der bliver placeret med Kristian Detlevsen som nr. 2, Karl Posselt som nr. 3 og Hans-Henrik som nr. 4.
Benny har tidligere været aspirant til klubmesterskabet, og nu skal det vise sig, om han kan følge efterårets præstation op, når vi går i gang med forårets klubturnering.
Se turneringstabellen her.
Aftenens parti: