Bymesteren i Løgumkloster er fundet
Selv om der kun er spillet 6 runder af Løgumkloster Byturnering 2024, er årets bymester allerede fundet. Det er Simon Fly Petersen (Tønder), som har scoret 6 på stribe. I øvrigt er han også regerende bymester i Tønder!
Han går sikkert også efter sejr i runde 7, men han kan ikke længere nås, eftersom de nærmeste forfølgere kun har 3½ points.
Med kun 12 deltagere og heraf 5 fra Vojens har det ikke kunnet undgås, at der har været adskillige kampe mellem klubkammerater. Morten Jessen har f.eks. mødt alle de 4 andre, mens Karl Posselt har mødt 3. Lidt ærgerligt, når man for en sjælden gangs skyld deltager i en udenbys EMT, så vi må håbe, at deltagerantallet når lidt højere op til næste år.
Tabel og partier fra de første 6 runder kan findes her.