Afsluttet klubturnering
Så er efterårets klubturnering afsluttet. Se tabellen her.
Sidste runde bød igen på jævnbyrdige partier – dokumenteret af 3 remisser.
Hans-Henrik Vognsen er efter mange års skakpause vendt solidt tilbage uden nederlag, men for mange remisser stod i vejen for en turneringssejr. I stedet blev det til en andenplads med 5 points.
Benny Christensen spillede måske knap så solidt hele vejen igennem og led nederlag til netop Hans-Henrik. Men i resten af partierne spillede han konstant gevinstsøgende, og denne gang var han dygtig nok til at sikre sig 5 sejre og en enkelt remis – altså i alt 5½ points og dermed en førsteplads i turneringen.
På 3.-4. pladsen fulgte henholdsvis Jesper Kallesen og Karl Posselt med hver 4½ points.