5. runde
I mandags lykkedes det at få afviklet 3 af 5 udsatte partier i klubturneringen:
Emil Baltzer vandt over Ole Harbo. Jesper Kallesen halede mirakuløst en remis i land i en meget dårlig stilling mod Kristian Detlevsen, og Karl Posselt og Mogens delte pointet i et jævnbyrdigt parti, der næppe på noget tidspunkt gav fordel til én af parterne.
Desværre har Kresten Beck måttet trække sig fra efterårets klubturnering. Endnu en gang er det Covid-19 og sygdommens eftervirkninger, der driller.
Det betyder, at Morten Jessen og H. C. Larsen får et gratis point, og Kresten udgår af rundelægningen.
Tabellen med parringerne til Klubturneringens 5. runde kan ses her.