Invitation til SonFlow Cup/Kolding Bymesterskab 2022 – Richardt Ebbesen’s Mindeturnering
Efter to års Corona-betinget pause indbyder Skakklubben Springeren atter til fem runders weekendturnering om Kolding Bymesterskab.
Det er 14.gang turneringen afvikles med dette format og denne gang er der skruet op for præmier i alle grupper.
Spilledage/tidspunkt:
• Fredag den 29. April kl.19.00-24.00
• Lørdag den 30. April kl.10.00-15.00 og 16.00-21.00
• Søndag den 1. Maj kl.10.00-15.00 og 16.00-21.00
Spillested:
Kolding Uddannelse Center Ågade 27, 6000 Kolding I hyggeligt miljø ved Kolding Å med ekstra god plads til alle spillere.
– Handicapvenlige lokaler. 10 minutters gang fra Banegården.
– Gratis parkering ved spillestedet.
– Rygeforbud.
– Nyd den gode forplejning på spillestedet med buffet, sandwiches, kaffe, m.m fra Cafeen Hos Martin
Gruppeinddeling:
Der spilles i 6-mandsgrupper sidste gruppe evt. som Monrad. Turneringen er Elo-ratet.
Betænkningstid:
90 min. til 40 træk, derefter 30 min. plus opsparet tid til resten af partiet med 30 sek. tillæg pr. træk startende fra træk 1. Mødetid senest 1 time efter rundens start.
NB. I øverste gruppe kan der ikke aftales remis før træk 30 (aht. livetransmission).
Tilmelding & Indskud:
• Tilmelding senest Tirsdag den 26.April 2022
• Indskud på 300 kr. indbetales til Spar Nord 9277-4579858139 senest den 26. April 2022.
• Ved senere betaling tillægges 50 kr.
• Tilmelding enten online via turnering.skak.dk eller per email til formandspringeren@gmail.com.
• Der er kapacitet til maksimum 144 deltagere, så skynd dig at tilmelde dig…
Gratis deltagelse/forplejning for alle GM’ere og IM’ere. Gratis overnatning på centralt beliggende hotel for alle GM’ere
Præmier:
• Øverste gruppe:
o 1: præmie 5.000 kr., vandrepokal og titlen Kolding Bymester.
o 2. præmie 2.000 kr.
o 3. præmie 1.000 kr.
• Gruppe 2:
o 1. præmie 2.000 kr.
o 2. præmie 1.000 kr.
o Vinderen af Gruppe 2 har ret til at spille i øverste gruppe næste år.
• Øvrige grupper:
o 1. præmie 800 kr.
o 2. præmie 500 kr.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Michael Jakobsen tlf. 40 14 44 66, e-mail: kassererspringeren@gmail.com